Individuel terapi og parterapi
v/psykolog Tine Ditlev i Skanderborg eller online
Velkommen!
OBS, jeg svarer ikke på tlf og mails i uge 42.
Par-samtaler hos mig kan hjælpe jer med at forbedre et allerede ok forhold og forebygge parforholdsproblemer, der kan skille jer ad senere. Fx kan I få hjælp til:
- Mere lyst og intimitet, bedre kommunikation, mere nærhed
- Styrke jeres forbindelse med hinanden
- Mere lethed, latter, flirt og energi mellem jer
- Håndtering af forskellige kærlighedssprog og/eller forskellige erotiske sprog
- Gode snakke om sex
- Ny læring om krop, sexuel gnist og inspiration, at tænde og nyde sig selv og hinanden
Se mere om at gøre jeres forhold endnu bedre og forebygge parforholdsproblemer her (link under udvikling)
Andre par søger parterapi ved problemer i parforholdet, fx:
- Utroskab
- Ikke lyst til sex
- Følelsen af ikke at blive elsket, “set” og anerkendt
- Forskellige ønsker og behov, fx i forhold til sexliv, tid sammen eller andet
- Dårlig stemning, svært at snakke sammen, uenighed eller skænderier
- Livsomstændigheder, der dræner en af jer eller jer begge for energi
- Tvivl
- Jalousi
- Oplevelsen af ikke at blive forstået eller føle sig svigtet af den anden
ONLINE TERAPI v/psykolog Tine Ditlev i Skanderborg
TERAPI HJEMME eller hvor som helst
Søger du hjælp til kærlighedslivet og tænker du, at jeg er det rigtige match til dig/jer? Men du bor et andet sted i landet eller i udlandet?
Eller kunne du "bare" tænke dig at have dine samtaler hjemme med egen kaffekop og slippe for trafik og transport tid?
Så har du mulighed for at tage dine psykologsamtaler online ved både individuel terapi og parterapi.
Hver gang eller ind i mellem.
Se mere om online terapi her
ANDRES OPLEVELSER hos psykolog Tine Ditlev, Skanderborg:
"Vi har haft et rigtig godt og trygt parterapiforløb hos psykolog Tine Ditlev. Tine har hjulpet os med at genkende de uhensigtsmæssige mønstre i vores konflikter samt styrke vores kommunikation og forståelse for hinanden.
Tine får den største anbefaling herfra."
"Jeg søgte hjælp i forbindelse med , at jeg havde været udsat for utroskab fra min kone, som jeg fortsat er sammen med. Jeg holdt meget af oplevelsen af at være i dialog og ikke som sådan i terapi – terapien og fagligheden kom ind på en god måde uden følelsen af ”at ligge på briksen”. Jeg var på besøg hos et andet menneske, der ville mig det godt, og som havde noget af høj faglig kvalitet at byde ind med . Jeg var glad for onlinemuligheden, også for at have en terapeut som jeg ikke risikerer at møde i andre sammenhænge. Jeg søgte en terapeut, der både var cand.psyc., sexolog og havde erfaring med utroskab samt individuel- og parterapi, og der leverede Tine varen! Jeg søgte også en terapeut, der aldersmæssigt var nogenlunde samme sted i livet som mig. Det gav en følelse af ligeværdighed og af at blive forstået, som kun blev forstærket af Tines person og faglighed.
Jeg vil uden tvivl anbefale Tine til andre."
I dag har jeg det godt. Jeg kan stadig blive ramt af mine gamle mønstre, hvis jeg f.eks bliver afvist af en veninde, men jeg ved, hvad der er på spil, og jeg kan arbejde mig ud af det selv ved hjælp af de ting, som Tine og jeg har talt om. Jeg ved, at det er "lille mig", der bliver ramt, og at "voksne mig" godt kan klare det.
Forløbet med Tine har helt klart gjort en forskel i mit liv. Jeg kunne ikke komme dertil, hvor jeg er i dag uden hendes hjælp til at se, hvad der er på spil i mine gamle mønstre, og hvad jeg skal gøre med dem for at komme videre efter skilsmisse.
Jeg vil anbefale psykolog Tine Ditlev til alle, som kæmper med deres kærlighedsrelationer.
Tak til dig Tine !"
"Vi søgte hjælp til at overkomme utroskab. Vi ville gerne blive sammen, men havde brug for værktøjer til at håndtere de svære følelser. Vi opsøgte Tine, da hun havde erfaringer og kompetencer, der matchede vores behov. Desuden tilbød hun online terapi, hvilket passede os godt, da vi ikke bor i Århus.
Hun: Jeg kæmpede med et kaos af vrede, sorg og lavt selvværd. Jeg ønskede at tilgive, men følelserne havde en anden dagsorden, og igen og igen faldt jeg tilbage til at bebrejde og skælde ud. Samtidig havde jeg dårlig samvittighed over at ikke at kunne lægge det bag mig, for min mand undskyldte jo og angrede. Jeg havde derfor svært ved at se, hvordan vi kunne komme videre. Tine hjalp mig til at forstå, at min måde at reagere på, var helt normal. Hun har igennem forløbet har været utrolig sød og empatisk, og hun hjalp mig med at håndtere mine følelser og min vrede og til at kunne forstå det hele, og også opnå indsigt i, hvorfor min mand havde handlet, som han havde. Selvom der stadig er dårlige dage, tror jeg nu på vores fremtid sammen. Jeg kan fokusere på det, vi har lært af utroskaben, i stedet for kun at fokusere på det, der gør ondt.
Han: Jeg havde skyld- og skamfølelse, og samtidig kæmpede jeg for vores ægteskab. Men det var svært, for jeg oplevede, at min kones vrede, sorg og tristhed ofte var en hindring for vores kommunikation, og jeg følte mig magtesløs. Jeg elskede hende, men jeg følte, at vores ægteskab var ved at bryde sammen. Gennem terapien med Tine opnåede jeg et større perspektiv på min utroskab og navnlig årsagerne hertil, som var anderledes, end jeg selv regnede med. Desuden fik jeg konkrete værktøjer til kommunikationen, og til hvordan vi kommer videre. Jeg ser positivt på fremtiden nu. Vi flytter os fremad og på gode dage kan min kone faktisk udtale, at jeg er tilgivet.
Uden Tines hjælp kunne vi ikke have nået frem til den samme forståelse for vores situation og baggrund for utroskaben. Tines metode bragte hurtigt nogle ting frem, som næppe ville være kommet frem uden hjælp. Vi har fået hjælp til dét, vi forventede, og vi har fået en bedre forståelse af vores indvirkning på hinanden og vores måde at kommunikere på.
Vi vil helt sikkert anbefale psykolog Tine Ditlev til andre."
" Jeg søgte hjælp hos Tine, efter mine kæreste og jeg var gået fra hinanden, og jeg følte at jeg var faldet ned i et dybt sort hul. Jeg fik utrolig god hjælp til at få styr på tankemylder og til at kunne fungere i dagligdagen igen. Gennem god dialog fik jeg også hjælp samt værktøjer til at kunne stoppe min søvnløshed. Tine kunne hjælpe mig igennem de stadier, som ens krop og sind går igennem i sådan en periode. 5 gode samtaler hos Tine fik mig fra at være i min livs krise til igen at kunne fungere normalt og tro ny kærlighed. Den største anbefaling fra mig herfra. " Mand i 30érne
“Jeg har været rigtig glad for vores samtaler, og jeg har fået den hjælp, der skulle til for at komme videre nu og her. Jeg synes, at Tine er super dygtig.” (Telefonsamtaler med fokus på depressive symptomer og parforholdsudfordringer)
"Jeg startede op i et telefonisk forløb med Tine grundet tilbagefald af en belastnings- og tilpasningsreaktion. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente mig af samtaler over telefonen, men det viste sig at være præcis det, jeg havde brug for. Tine var hurtig til at sætte sig ind i min situation og mine behov, som var meget praktisk orienteret. Hun hjalp mig meget uden at skabe forvirring ved at samle sammen på mine tanker samtidig med, at jeg fik konkret vejledning, der var til at forstå og huske. Som jeg dermed kunne handle på. Det hjalp mig meget, at det var så konkret, og det føltes meget trygt at få hjælp i mine vante rammer - og jeg skulle heller ikke stresse over at møde op et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Jeg vil helt sikkert anbefale Tine til andre og vender gerne selv tilbage, hvis jeg skulle få brug for det :). Kvinde, 33 år"
"Jeg var udbrændt, havde stress og senere også depression. Efter flere samtaler med min læge, besluttede jeg at det var på tide at søge hjælp hos en psykolog, hvilket jeg egentlig slet ikke havde lyst til, men inderst inde var klar over at det var nødvendigt. Jeg kom til psykolog Tine Ditlev, og det kan jeg kun være glad for. Fra første sekund følte jeg mig tryg og i godt selskab. Tine var utrolig nærværende og virkelig god at tale med. Det hjalp helt vildt meget. Og gør det stadig. Jeg bruger det hver dag. I dag har jeg det meget bedre. Og en ret stor del af æren for det giver jeg til Tine Ditlev. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Hvis, guderne forbyde det, jeg skulle få brug for at tale med en psykolog igen, vil jeg til enhver tid kontakte Tine, og det vil jeg også anbefale andre at gøre. Tusind tak, Tine."
“Jeg søgte coaching, råd og redskaber til at håndtere og fjerne min stress samt sikre, at den ikke kommer igen. Jeg har haft 6 samtaler hos Tine med ca. 1 måneds mellemrum. At håndtere min udbrændthed har været hårdt, men Tines hjælp har gjort, at jeg i dag har fået det meget bedre. Tine var god til at forklare, hvad der skete i min krop og foreslå, hvad jeg konkret kunne gøre for at få det bedre. Hun var derudover god til at forklare det større billede og motivere mig. Tine er god til at lytte, og hun er også ærlig og direkte, og jeg har fået den viden og de færdigheder, jeg søgte. Vil jeg anbefale hende til andre? JA!” Mand 46 år
"Jeg har været i et forløb hos Tine for sygdomsangst, som opstod efter alvorlige sygdomsforløb i min vennekreds. Angsten fyldte 1,5 år, inden jeg søgte hjælp. Efter tre samtaler med Tine følte jeg mig klar til at afslutte forløbet, og arbejde videre med mig selv på egen hånd. Angsten begyndte at slippe, jeg følte mere mig fri og lettere i mine tanker. Tine har givet mig en forståelse for, hvordan angsten arbejder i mit sind og i min krop, og hvordan jeg kan berolige mig selv, så angsten får mindre taletid i mine tanker. Jeg er også blevet opmærksom på, hvordan jeg kan passe bedre på mig selv. Det som jeg har sat særlig stor pris på ved vores samtaler er, at Tine har været særdeles god til at forstå mine udfordringer, og så har hun rørt mig dybt ved at sætte ord på dele af min angst, som jeg ikke selv forstod, og som kunne hjælpe mig videre."
"Jeg og min daværende ægtefælle søgte hjælp hos Tine, da der var krise i vores forhold. Vi besluttede, at vi skulle hvert til sit, men jeg fortsatte hos Tine, da jeg havde udfordringer med at sove, spise og sorte tanker ift. om livet stadig gav mening. Efter et par måneder, hvor jeg havde dialog med Tine både online og fysisk, så har jeg fået værktøjer til at håndtere det og få flyttet fokus. Tine hjalp mig også med at få styr på, hvad der er vigtigt for mig i mit liv. Jeg oplevede Tine, som meget nærværende og utrolig nem at åbne sig overfor for, så det var en ret naturlig dialog vi havde.
Så har du krise i dit liv, så er der herfra de bedste anbefalinger til Tine :-)"
”Da jeg startede mit forløb hos Tine, var min diagnose stress og depression. Jeg havde ikke tidligere i mit liv været i behandling hos en psykolog, og var derfor meget spændt på selve forløbet. Konsultationerne har været en meget spændende rejse med et rigtigt godt personligt udbytte. Jeg har fået mange gode værktøjer, som jeg nu bruger i min dagligdag. Efter en endt konsultation havde jeg altid noget brugbart med hjem, som kunne hjælpe mig med hverdagens ”udfordringer”, der lige pludselig kunne anskues på flere måder. I dag tænker, prioriterer og handler jeg nok anderledes i nogle af livets vigtige beslutninger”.
"Jeg kom til Tine efter at være blevet ramt af en depression, og hun var hurtig til at spore sig ind på, hvad vi skulle arbejde med. Hun er super behagelig og nærværende at tale med, og hendes rådgivning har nu gjort, at jeg er klar til at være far for min datter samt klar til at søge nye udfordringer i et andet erhverv."
Tine har mine varmeste anbefalinger."
"Efter en ansættelse, hvor jeg mentalt og fysisk var nedkørt, fik jeg igennem et samtaleforløb hos Tine konkrete redskaber til at håndtere negative tanker, søvnproblemer og manglende selvværd. Samtalerne var behagelige og ikke-dømmende, og jeg opnåede at kunne have et fokus på ting, der skaber mening for mig, bl.a. indre ro, selvomsorg, åben og ærlig tale og ting der giver glæde." Mand i 40érne.
Søgeord: psykolog Skanderborg, psykolog Århus, psykolog Silkeborg, psykolog Vejle, psykolog Horsens, psykolog Odder, psykolog Ry, psykolog Brædstrup, parterapi Skanderborg, parterapi Århus, parterapi Silkeborg, parterapi Vejle, parterapi Horsens, parterapi Odder, parterapi Ry, parterapi Brædstrup, sexolog, online terapi, online parterapi, par-tjek, ydernummer